Socialpædagogiske ydelser

Indsats ved biologiske forældre er det bedste for barnet

Familiebehandlingen vil indeholde:

Familiesamtaler samt individuelle samtaler
Iværksættelse af synlig struktur og daglige rytmer, der sammen har til formål at skabe genkendelighed og kontinuitet i dagligdagen
Angstreducerende behandling med afsæt i en terapeutisk kognitiv tilgang
Familieøvelser, der forbedrer familiens indbyrdes kommunikation-og problemløsningsstrategier
Theraplaylignende aktiviteter, der understøtter forældre-barn relationen og styrker barnets sociale og følelsesmæssige udvikling
Deltagelse i netværksmøder
Sparring til eksterne samarbejdspartnere

Familiebehandling

MentalTeam tilbyder familiebehandling til børnefamilier med behov for særlig støtte i jeres eget hjem. Vi tilbyder familiebehandling til både danske og nydanske familier.

Familiebehandling er fokuseret på hele familien. Familiebehandlingen har til formål at understøtte og udvikle struktur og samspil i familien med henblik på, at barnet udvikler sig i en positiv retning. Vores indsats tager udgangspunkt i at styrke familiens ressourcer og øge forældrenes evne til at varetage børnenes tarv og behov.

Hvert menneske eller familie er unik, derfor skal hverken børn, unge eller deres familie mødes på samme måde. Vi tager vores indsats seriøs for at matche unikt for hver enkelt person eller familie. Her kan der både være tale om forebyggende og akutte indsatser hos børn og unge samt deres forældre.

Der vil være fokus på at fremme tilknytningsprocesser mellem børn og forældre, og derigennem styrke børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer. Der lægges vægt på at støtte forældrene i at afstemme sig med barnets indre oplevelser og følelser, samt støtte børnene i at tage imod forældrenes invitation til kontakt og samspil. Der arbejdes ud fra en forståelse af, at der i alle familier er et udviklingspotentiale og at forældre som udgangspunkt ønsker de bedste betingelser for deres børn.

Vi tager udgangspunkt i kommunens handleplan samt den pågældende families og det enkelte familiemedlems forventninger og ressourcer for at kunne tilpasse den behandling og indsats, som støtter bedst op om børnenes trivsel og udvikling. Dette giver en tryghed og forudsigelighed for familierne, som skaber bedre vilkår for, at de kan fokusere på udviklingsprocessen, som de arbejder med.

Døgnindsats (Massiv støtte og omsorg)

Døgnindsats for at undgå anbringelse

Der er behov for døgnindsats, når familien i en periode er særligt sårbar eller
genforening af familiemedlemmer i forbindelse med hjemgivelse af barnet eller
børnene. Der er også behov ved en alvorlig grad af bekymring i familien og
kommunen har brug for at skabe sikkerhed for børnene, imens kommunen bruger
tid på at finde det rigtige anbringelsessted eller den rette plejefamilie.

En døgnindsats består af den aktuelle grad af bekymring og familiens behov. Konsulenter er til stede døgnet rundt i familien eller hvor behovet er. Indsatsen vil være der, indtil familiens behov er opfyldt og når børnene og familien har skabt et solidt fundament eller når forældrene bliver i stand til at skabe klare rammer, som giver familien en tryg hverdag, så kan vi trække konsulenterne ud af indsatsen.

Mentalisering

Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde. Vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det.

Mentalisering foregår i hverdagen for det meste automatisk, uden at vi er bevidste om det. At en stor del af vore interaktioner med hinanden forløber ved brug af automatisk mentalisering, frigiver mental kapacitet til andre ting.

Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser. At mentalisere har i sig selv en affektregulerende funktion.

I det øjeblik, der opstår gnidninger, misforståelser eller konflikter i situationen, kan man gøre brug af kontrolleret mentalisering ved at overveje og reflektere over sin egen og den andens mentale tilstand i situationen.

Mentalisering kan beskrives som at forstå misforståelser. Når man mentaliserer, har man sindet på sinde; både ens eget sind og andres sind. Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd.

Familievejledning til nye danskere

Nye danske familier har en udfordring i forhold til at forstå det danske velfærdssystem og hele

den ramme, der er en forventning om, at familien skal håndtere. Mangler de viden og redskaber

til at mestre det nye liv?

Kombinationen mellem at lære sprog, at fungere i samfundet, job, karriere, fritid og familie kan

være svært at få til at gå op i en højere enhed. Derfor skal nye danske borgere lære at være

forældre i Danmark og bidrage til samfundet for at opnå en bedre integration.

Barnets reaktionsmønster kan nemt være et symptom på førnævnte, når forældrene har

en kultur med sig, der er meget anderledes end den danske. Det kan her være gavnligt med

hjælp til en ny “fælles platform” for forældrene. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt

at holde familiesamtaler eller guide i hjemmet, og vi kommer gerne ud i hjemmene –

det vil vi faktisk helst.

Vi arbejder ud fra en indsigt og forståelse for den kulturelle baggrund, familierne kommer med til et nyt land, at tilpasse denne med de normer og værdier familierne møder i det nye land som dansk kontekst, når det handler om skole, arbejde og fritid.

Vi vil gennem familievejledning støtte familierne i kontinuitet, struktur og forudsigelighed i hverdagslivet. Vi vil også guide familierne i at bruge Aula, e-boks og andre nødvendige online edb-systemer. Vi vil tage hånd om misforståelser om familiens hensigt og sociale og familiemæssige kontekst.

Støtte-/kontaktpersonen tilbyder hjælp til følgende:

Akut miljøskift
Hjælp med praktiske problemer
Formidling og kontakt
Afdækning af problemer og behov
Nyt netværk og nye venner
Individuel kontakt og rådgivning – støtteordning
Støtte med henblik på at fastholde et arbejde
Afklare valg af uddannelse og fremtidsønsker
Personlig støtte og vejledning til syge
Personlig støtte til særlige sociale problemstillinger
Borgere med personlighedsforstyrrelser
Skabe struktur og forudsigelighed
Støtte til samtaler i skole, hos myndigheder og sportsklubber
Konflikter i hjemmet og med venner
Komme ud af uhensigtsmæssige relationer og miljøer
Finde vej tilbage til uddannelse eller jobbet
Psykisk sårbare (angst, forbier, stress, depression)
Fra udsat til ansat

Praktisk pædagogisk eller anden støtte § 52

Kontaktpersonen løser kommunernes udfordringer

MentalTeam har som primær opgave at hjælpe unge og voksne til på alle fronter at opnå et succesfuldt liv. Støtte-/kontaktpersonens opgave er også at yde støtte på det nære personlige plan. Støtten afhænger af den enkelte borgers problemer, ønsker og behov. Vores kontaktpersoner kommer der, hvor unge eller voksne har brug for det. Det kaldes også praktisk pædagogisk eller anden støtte.

Vi lægger vægt på at arrangere individuelt tilpassede forløb. Vi vil tilpasse de forskellige krav og tilbud efter den enkeltes behov og arbejder både med fleksibilitet og stor tålmodighed. Vi fokuserer på at få et tæt samarbejde med de relevante parter i de enkeltes omgivelser, herunder familie og sagsbehandler.

Støtte-/kontaktpersonen skal styrke den enkelte borgers sociale færdigheder og psykiske ressourcer med henblik på at kunne få et hverdagsliv til at fungere med så høj en grad af selvstændighed som muligt og med henblik på at øge den enkeltes selvværd.

Vi udarbejder første statusrapport efter 3 måneder, derefter hver 6. måned. Vi kan også udskrive statusrapport efter behov.

§ 54 Støtteperson til forældre

Støtteperson efter servicelovens § 54 til forældre er for at bevare kontakten og styrke relationen mellem barn og forældre. Hvis barnet er blevet anbragt, skal kommunen iværksætte støtte til forældrene. Vi har stor erfaring med anbringelsesområdet, derfor kan vi godt hjælpe forældrene til at forstå anbringelsen og at få styrken tilbage med at opnå en bred forståelse af familiens udfordringer. Det er absolut vigtigt, at børnene oplever positiv forandring og ikke føler stor splittelse mellem børn og forældre.

Støttepersonen kan være med til at:

Støtte til at håndtere svære følelser i forbindelse med anbringelsen
Etablere god kontakt mellem børn, forældre og anbringelsesstedet eller plejeforældre
Styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet
Hjælpe med at udrede spørgsmål om, hvordan det offentlige system fungerer
Hjælpe med at forberede og evaluere møder mv.
Hjælpe med at gennemgå og forstå dokumenter omkring anbringelsen
Øge deres forståelse for omstændighederne bag anbringelsen, og for hvad der foregår i sagen

Vi lægger vægt på at arrangere individuelt tilpassede forløb, sprog og kulturel baggrund. Vi vil tilpasse de forskellige krav og tilbud efter den enkeltes behov og arbejder både med fleksibilitet og stor tålmodighed. Vi fokuserer på at få et tæt samarbejde med de relevante parter i de enkeltes omgivelser, herunder familie og sagsbehandler. Erfaringen viser, at tryghed og tillid i relationelarbejdet sikrer et godt grundlag for samarbejdet med forældrene og deres udvikling.

Vi møder altid første gang i familiens hjem.

Støttet og overvåget samvær §71

Støttet samvær

Ved et støttet samvær under tryg og udviklende struktur med rutinerede aktiviteter, gavner det både barnet og forældrene til fælles udvikling. Støttet samvær, hvor forældrene selv ønsker støtte til samværet med barnet eller den unge. Målet er at skabe en fælles ramme omkring samværet og hvor samværskonsulenten støtter og vejleder forældrene ud fra anerkendende tilgang før, under og efter samværet. Den rette samværskonsulent kan give tryghed for både barnet og forældrene.

Overvåget samvær

Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget træffe afgørelse om overvåget samvær. Afgørelsen om overvåget samvær træffes for en bestemt periode. Overvågeren skal lave samværsbeskrivelser for de enkelte samvær. Disse beskrivelser bruges bl.a., når børne- og ungeudvalget og evt. ankestyrelsen skal se på samværsafgørelsen igen. Beskrivelserne kan også være en hjælp for forældrene til at udvikle/forbedre samværet og kontakten med deres anbragte barn.

Vi tilbyder at afholde samværet i et neutralt valgt sted eller familiens hjem. Vi kan altid tilbyde en samværsbeskrivelse og samværsstatus af pædagogiske observationer af samspillet mellem forældre og barn/børn til brug for ankestyrelsen eller domstolene. Samværskonsulenten samarbejder tæt med familiekonsulenten og samtidig rådgiveren for at følge handleplanen.

Samværskonsulenten vil støtte med:

At sætte ord på deres overvejelser, om hvad de vil gøre godt for samværet
At finde fokus for dagens samvær for både forældre og børn
At forstå med rammerne omkring samværet
At skabe struktur og forudsigelige rammer for barnet under dagens samvær
Skabe trygge rammer for barnet i mødet med forældrene
Opmærksomhed på barnets signaler og adfærdssamspil
Gribe ind, hvis barnets grænser overskrides med rammesætningen
Lytte til forældrenes eget perspektiv på dagens samvær og barnet oplevelse af dagen
Udviklingssamtale for næste samværsdag i overensstemmelse med handleplanen

Konflikthåntering/mæling

Konflikthåndtering er behandling af konflikter med henblik på løsning heraf. Hvor mennesker er i kontakt, opstår der naturligt konflikter. Konflikter kan derfor defineres som sammenstød og uoverensstemmelser, der indbefatter spændinger i og mellem to eller flere personer. Så hvis den ene part oplever spændinger eller uoverensstemmelser, er der en konflikt.

Det handler derimod om at lære at gå ind i og håndtere konflikter på en konstruktiv måde, hvor det giver dig en kæmpe power. Efter at vi har defineret, hvad en konflikt er, får du redskaber, som du kan bruge til at minimere konflikter mellem dig og kollegaer, familie, venner etc.

Konflikterne i parforholdet gemmer sig bag længslen efter følelsesmæssig kontakt og tilknytningsbehov. Konfliktmønsteret er vores fælles fjende. At opnå en kærligere og tryggere kontakt som par er at udforske jeres konfliktmønster og de bagvedliggende mekanismer. Når vi bliver klogere på mønsteret og mekanismen, bliver det nemmere at deeskalere konflikterne.

Basale behov ifølge ”Konflikt og Kontakt”·

Sikkerhed
Identitet (køn, gruppe, slægt, kultur, religion, politiske tilhørsforhold etc.)
Anerkendelse

(Forfatterne refererer til Burtons behovsteori)

Ungeguidens opgaver, omfanget og forløbet planlægges individuelt og med hensyntagen til den enkeltes behov. Det kan være i en periode, at du har brug for tæt kontakt, deltagelse i møder og andre perioder kan behovet for kontakt være mindre. Forløbet afsluttes først, når du er godt forankret i uddannelse eller job.

Ungeguide

Unge mellem 12 år og 25 år, som af sociale eller personlige årsager har brug for støtte fra en professional, som vil guide dig i at nå dine mål. Det hedder ”Ungeguide”. Ungeguiden vil støtte dig i at fokusere og realisere din uddannelsesplan og interesse, så du kan komme godt videre i livet. Du skal have struktur på livet og mestre hverdagen bedre. F.eks. hjælp til at stå op og møde til tiden på skolen, et uddannelsessted eller en arbejdsplads. Du kan mødes med ungeguiden hjemme hos dig eller hvor du føler dig tryg. Ungeguiden kan være et primært bindeled imellem andre kommunale indsatser.

Følgende problematikker i spil hos dig som ung:

Ensomhed, angst eller stress
Skoleudfordringer
Identitetsdannelse
Misbrug, kriminalitet
Mobning i skolen eller netværket
Problemer med venner netværk
Problemer med seksualitet
Udadreagerende adfærd

Selvskadende adfærd
Familieproblemer
Selvdestruktivitet
Kærestesorger
Indelukkethed
Lavt selvværd
PTSD

Integrationsindsats til asyl-familier

Rigtig mange af de flygtninge, der kommer til Danmark, kommer fra lande, hvor man ikke har et velfærdssystem. Alle forældre vil jo gøre det bedste for deres børn, men som nye danskere er det at være en velfungerende familie i et nyt land en stor udfordring. Borgerne har ofte traumatiske oplevelser med i bagagen, som sætter et krav til den systemiske og metodiske tilgang, vi har.

Nye danske familier kan have en udfordring i forhold til at forstå værdierne i den danske kultur og få flere kulturer til at arbejde sammen. Kombinationen mellem at lære sprog, at fungere i samfundet, job, karriere, fritid og familie kan være svært at få til at gå op i en højere enhed. Derfor skal nye danske borgere lære at være forældre i Danmark og bidrage til samfundet for at opnå en bedre integration.

Vi vil gennem integrationsindsatsen også kunne bidrage med regulære råd og vejledning i forhold til opdragelse, børns udvikling og basale behov for at fungere i et nyt land. Det kan her være gavnligt med hjælp til en ny “fælles platform” for forældrene.

Vi arbejder altid anerkendende og lægger vægt på familiemedlemmernes egen forståelse som alternativ til en kommanderende tilgang. Vi skaber i samarbejde med familien planer for tydelige strukturer og rutiner for både voksne og børn. Det har vi gode erfaringer med, at det er noget af det vigtigste, for at familien udvikler sig positivt.

Mentorordning

Vi har mentorer med udenlandsk og dansk baggrund. Er det en mentoropgave, hvor et særligt sprog forudsættes, har vi en løsning med en mentor med sproglige kompetencer, der matcher borgeren eller laver en samlet pakke med både en mentor og en tolk, når det er nødvendigt. Vores mentorer er integreret her i Danmark og skal stå som rollemodeller. I behøver i mange tilfælde ikke bruge tolk, hvorved tolkeregningen spares.

Vores mentorer er professionelle gennem deres oplæring i Danmark og udlandet. Nogle er selv flygtninge og indvandrere fra forskellige lande. Derfor har de stor forståelse for, hvad man har brug for som ny i Danmark. Derudover har de forskellige uddannelser og baggrund fra deres hjemland og Danmark. Vi har mentorer som:

Socialmentor
Beskæftigelsesfastholdelsesmentor
Udskrivningsmentor
To-sproget mentor

En mentors roller:

Lytteren
Den støttende
Den motiverende
Brobyggeren
Sprogtræneren
Den afklarende

Træneren
Den vejledende
Rollemodellen
Den erfarne
Den opdragende
Den udfordrende

Coaching

Professionel individuel eller kollektivcoaching tilbydes med udgangspunkt i kognitive, anerkendende og ressourcefokuserede metoder og tænkning.

Hvad er coaching?

Begrebet coaching er på ganske få år blevet meget udbredt i Danmark. Indenfor branchen er coaching ofte defineret som en professionel samtale, hvor coachen neutralt og ikke- rådgivende styrer processen i mål ved hjælp af åbnespørgsmål. Netop fordi coaching ikke er rådgivning, vejledning eller terapi, men snarere et objektivt refleksionsværktøj, kan det anvendes meget bredt.

Har du en sag med en person, en af dine ansatte eller er I alle i afdelingen udsat for påvirkning over evne af arbejdsopgaver eller en klient, tilbydes guidning og coaching med en indgående forståelse for, hvad der kan handles på frem i tiden – både i morgen og om to år.

Coaching foregår typisk som et fysisk møde, der varer mellem 45 minutter og tre timer. Coachen har ansvaret for at styre samtalen fremad, primært ved hjælp af spørgsmål. Coachen er ikke-dømmende og neutral og har ingen andendagsorden end at være et professionelt redskab til at styrke processen fremad, uanset målet. Du kan forvente, at coachen indleder med at afklare forskellige praktiske forhold og rammer for forløbet, ligesom du vil have mulighed for at stille spørgsmål.

Familierådslagning

Familierådslagning bruges til afklaring af børne- og ungesager, om en anbringelse er den rette foranstaltning for barnet, når der er alvorlig bekymring for barnets trivsel. Familierådslagning bidrager til at inddrage barnets netværk i beslutninger vedrørende barnet for at aktivere alle ressourcer og sikre de bedst mulige tiltag for barnet. Der er ikke nødvendigvis biologiske bånd eller geografisk nærhed, der bestemmer, hvem der ses som en del af et barns netværk. Alle, som har kendskab til barnets hverdag og kan bidrage med ressourcer og viden, kan være med til at støtte barnet.

Dansk forskning viser, at langt de fleste deltagere har givet positive vurderinger af metoden. Flere studier viser, at familierådslagning har en positiv effekt. Amerikanske studier viser bl.a., at familierådslagning kan medvirke til, at familier føler sig styrkede, at barnet bliver hjemgivet til familien efter anbringelse eller at barnet bliver placeret i en netværksanbringelse. Derudover viser tilfredshedsundersøgelser, at der blandt de deltagende familier er en stor tilfredshed med familierådslagning.

Familierådslagning består af en forberedelsesfase, et møde og en opfølgning. På mødet får netværket til opgave selv at udvikle et forslag til en handleplan, som efterfølgende bliver gennemgået og eventuelt revideret i samarbejde med fagpersonerne.